Skip to content
AwardedDNKWorksDKK 824,168,358

Udbud af hovedentrepriseaftale - Gennemførelsen af helhedsplan for afdeling Folehaven og opførelse af nye tagboliger

Published
Published 16 December 2024

Overview

Udbuddet gennemføres som et fællesudbud i henhold til udbudslovens § 123, hvorefter afdeling Folehaven og ”afdeling Tagboliger” har ønsket at samordne udbuddet af byggeopgaverne anført i nærværende udbud. Det bemærkes herved, at en afdeling i en boligorganisation er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af boligorganisationen, jf. almenboliglovens § 16, stk. 1. Afdelingerne er derfor ligeledes hver især selvstændigt ansvarlige for alle dele af udbudsprocessen, herunder for overholdelse af forpligtelserne efter udbudsloven, jf. udbudslovens § 123, stk. 5. Hvor der efterfølgende i nærværende dokument anvendes betegnelsen ”Boligforeningen 3B” eller ordregiver skal dette i forhold til udbudslovens § 123 forstås som afdeling Folehaven og ”afdeling Tagboliger” hver for sig. Den udbudte opgave vedrører renovering, ombygning i Boligforeningen 3B, afdeling Folehaven og opførelse af nye tagboliger i Boligforeningen 3B, afdeling ”Tagboliger”. 3B Folehaven er en bevaringsværdig bebyggelse, der rummer en lang række åbenlyse kvaliteter, men med en alder på snart 70 år er mange af bygningsdelene nedslidte og skal udskiftes. Ændrede livsmønstre og demografi har skabt nye boligbehov, som de eksisterende, kompakte boliger ikke kan levere. Ændret adfærd og levevis sætter bebyggelsen under pres. Projektets mål er at fremtidssikre bebyggelsen, byggeteknisk og funktionelt, ved at løse bebyggelsens byggetekniske udfordringer og at svare på behov og ønsker om fornyelse i afdelingen. Nedslidte og utidssvarende bygningsdele renoveres eller udskiftes, indvendigt som udvendigt, så bygningerne kan holde mange år ud i fremtiden, samtidig med at energi- og ressourceforbrug mindskes og indeklima, kvalitet og komfort løftes. Der etableres et bredere boligudbud med varierede, attraktive boliger for beboere i alle aldre, der kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboere, og medvirke til at skabe en bedre social balance. Udearealerne opgraderes, så der skabes oplevelsesrige, trygge gårdrum og fællesarealer, der inviterer til ophold og fællesskab. Bebyggelsen er opført fra 1952-1961 og rummer en lang række bevaringsværdige kvaliteter, som bl.a. ses i de smukke gulstensfacader med hvide vinduesrammer og markante grønne skodder, en stærk bebyggelsesplan med de store grønne gårdrum og overvejende velfungerende boliger. Renoveringen udføres med fokus på at bevare og forstærke de bevaringsværdige kvaliteter i bebyggelsen, mens de mindre gode dele forbedres under hensyntagen til, at bebyggelsen bevarer sin helhed og løftes. Projektets indhold i korte træk: I bebyggelsen: • Efterisolering og nyt murværk på gavle • Udskiftning af tagbelægning og nyt fast undertag inkl. nedrivning og sanering af eksisterende • Solceller på tage • Efterisolering af tagrum inkl. nedrivning og sanering af eksisterende • Nye indgangspartier inkl. nedrivning og sanering af eksisterende • Nye lydskodder • Havetrapper til altaner i stueetagen • Renovering og ombygning af fælleshus inkl. delvis nedrivning og sanering af eksisterende • Opgradering af elforsyningen inkl. delvis nedrivning og sanering af eksisterende • Fornyelse af udearealer: Grønne udearealer med bedre opholdsmuligheder, Private haver til boliger i stueetagen, Bedre belysning, Bedre fortove, stier og indgange I boligerne: • Nye badeværelser inkl. nedrivning og sanering af eksisterende • Ny balanceret ventilation med varmegenvinding • Nye radiatorer og termostater (eksisterende varmerør bevares) inkl. nedrivning og sanering af eksisterende • Nye brugsvandinstallationer og stigstrenge inkl. nedrivning og sanering af eksisterende • Udskiftning af afløb og faldstammer i badeværelser og stedvist i køkkener inkl. nedrivning og sanering af eksisterende • Udskiftning og opgradering af elinstallationer inkl. nedrivning og sanering af eksisterende • Lydskodder mod trafikstøj ved Folehaven og Gl. Køge Landevej • Kuldebrosisolering ved vinduer og altaner Nye ombyggede boliger: • Store, sammenlagte familieboliger inkl. delvis nedrivning og sanering af eksisterende • Tilgængelighedsboliger inkl. delvis nedrivning og sanering af eksisterende Nye boliger: • Tagboliger For en mere detaljeret beskrivelse af opgaven henvises til udbudsmaterialet. Projektets nærmere omfang fremgår af projektmaterialet samt hovedentrepriseaftalen. Ordregiver har besluttet ikke at udbyde særskilte delkontrakter, idet det ud fra økonomiske hensyn er vurderet mest hensigtsmæssigt at udbyde arbejdet i én hovedentreprise.

Key details

Country
DNK
Status
Awarded
Category
Works
Estimated value
DKK 824,168,358
Procedure
Limited
Published
16 December 2024
Classification (CPV)
Construction work

Award outcome

Awarded value
DKK 952,540,903
Award date
31 October 2025
Contract period
— → 30 October 2031
Winner
  • Enemærke & Petersen A/S

Contract ending soon? Skim tracks incumbents and flags recompetes early. Book a demo to set up alerts.

Notice history

Every published notice in this contracting process, newest first.

  1. Contract Award Notice

    10 July 2026

  2. Contract Notice

    16 December 2024

Contracting authority

  • Boligforeningen 3B, afdeling Folehaven og Boligforeningen 3B, afdeling "Tagboliger"

    Procuring entity

    København SV, DNK

Get the full picture

AI analysis, bid scoring, and expert strategy for this tender

Skim analyses every tender against your company profile and tells you whether to bid, how to win, and who you are up against.

See which competitors are winning the contracts you're chasing.

15-minute call. We'll pull the win data on your real pipeline and show you what Skim does with it.

Awarded: Udbud af hovedentrepriseaftale - Gennemførelsen af helhedsplan for afdeling Folehaven og opførelse af nye tagboliger — won by Enemærke & Petersen A/S — Skim