AwardedDNKServicesDKK 2,000,000
PA-VMA.R040 Miljøkonsekvensvurdering af udbygning af Hillerødmotorvejen mellem Motorring 3 og Ring 4
- Published
- Published 28 May 2025
- Deadline
- Closed 3 July 2025
Overview
Vejdirektoratet ønsker bistand til udarbejdelse af miljøkonsekvensvurderingen (MKV) og skitseprojekt for udbygning af Hillerødmotorvejen mellem Motorring 3 og Ring 4.MKV-strækningen er ca. 3 km lang og forløber mellem Motorring 3 i syd og Ring 4 i nord. Der er store trængsels- og fremkommelighedsproblemer på strækningen i både syd- og nordgående retning. Strækningen er i dag med to kørespor i nordlig retning. I sydlig retning er der også et parallelspor, så der er tre køre-spor fra frakørslen ved Værebrovej til M3. Rådgiver skal opdatere skitseprojektet fra 2021 og detaljere enkelte emneområder yderligere.
Der skal foretages en gennemgang af al geometri og andre projektforhold, så skitseprojektet lever op til gældende regler og standarder. For at komme frem til det bedst mulige skitseprojekt vil forløbet bestå af flere iterative processer. Rådgiver skal, som følge af de iterative processer, forvente, at der løbende skal fortages ændringer til skitseprojektet i større eller mindre omfang. Ordregiver forventer, at skitseprojekteringen vil resultere i én løsning. Desuden skal rådgiver sikre, at vejanlægget udformes så det er robust i forhold til de klimaændringer, der kan forventes inden for vejanlæggets levetid.
Rådgiver skal levere nye fagmodeller, tegninger og tekniske beskrivelser, hvor projektet beskrives i sin helhed. Rådgiver må gerne henvise til tidligere undersøgelser, men skal fagligt stå inde for de projekterede løsninger. Rådgiver kan genbruge tekst og CAD-filer i det omfang, det er relevant. Figurer og illustrationer må ikke genbruges. Rådgiver skal gennemføre en miljøkortlægning og på baggrund heraf en miljøkonsekvensvurdering af anlægsprojektet for alle miljøemner, jf. gældende lovgivning.
Anden rådgiver (naturrådgiver) gennemfører naturkortlægning, feltundersøgelser, vurderinger mht. natur og overfladevand, herunder behovet for faunapassager, omfang og placering af erstatningsnatur, samt udformningen af disse. Der vil være særlig fokus på vandløb i området, og miljøkonsekvensvurderingen vil omfatte de gennemførte vurderinger af motorvejens påvirkning i forhold til miljøkrav og målsætninger for områdets overfladevand. Naturrådgiver afrapporterer begge miljøemner, natur og overfladevand, i den samlede MKV-rapport, jf. se mere herom i udbudsmaterialet.
Rådgiver skal gennemgå oplæg til faunapassager, erstatningsnatur, mv. fra naturrådgiver og kommentere ind, koordinere og sørge for alle øvrige miljøforhold indgår og der er taget hensyn til disse ved placering af passager, erstatningsnatur, mv. Der henvises til udbudsmaterialet, herunder særligt ydelsesbeskrivelsen, for en nærmere beskrivelse af opgaven.
Den anslåede værdi er udtryk for et skøn. Kontraktværdien forventes at blive mellem 1,5 og 2,5 kr., ekskl. moms.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
BEKENDTGØRELSE OM INDGÅET KONTRAKT: Vejdirektoratet udbød ved udbudsbekendtgørelse nr. 344281-2025 (EUT-S-nummer: 102/2025) offentliggjort den 28. maj 2025 en kontrakt om udførelse af en miljøkonsekvensvurdering af udbygning af Hillerødmotorvejen mellem Motorring 3 og Ring 4 som anført herover. Ved tilbudsfristens udløb den 3. juli 2025 havde Vejdirektoratet modtaget 4 tilbud fra 4 store rådgivervirksomheder. Alle tilbuddene var konditionsmæssige, afgivet af virksomheder etableret i Danmark og blev indleveret elektronisk. Kontrakten blev den 15. juli 2025
tildelt til Cowi A/S. Vejdirektoratet og Cowi A/S indgik kontrakten den 11. august 2025. Kontaktoplysningerne er angivet i denne bekendtgørelse. Vejdirektoratet har ikke modtaget støtte fra EU-fonde til gennemførelsen af opgaven.
Key details
- Country
- DNK
- Status
- Awarded
- Category
- Services
- Estimated value
- DKK 2,000,000
- Procedure
- Open
- Published
- 28 May 2025
- Deadline
- Closed
Technical testing, analysis and consultancy services
Award outcome
- Awarded value
- DKK 1,991,915
- Award date
- 15 July 2025
- Contract period
- — → 6 January 2027
- Cowi A/S
Contract ending soon? Skim tracks incumbents and flags recompetes early. Book a demo to set up alerts.
Notice history
Every published notice in this contracting process, newest first.
Contract Award Notice
13 August 2025
Contract Notice
20 June 2025
Contract Notice
28 May 2025
Contracting authority
Vejdirektoratet
Procuring entityKøbenhavn V, DNK
Authority website ↗
Get the full picture
AI analysis, bid scoring, and expert strategy for this tender
Skim analyses every tender against your company profile and tells you whether to bid, how to win, and who you are up against.
See which competitors are winning the contracts you're chasing.
15-minute call. We'll pull the win data on your real pipeline and show you what Skim does with it.